Marketing Campaign Specialist (DA)

Vil du opsætte og udsende digital markedsføring for internationale brands? Har du erfaring med HTML og øje for detaljen? Kunne du tænke dig et spændende job i et livligt og ambitiøst miljø, hvor du har rig mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer? Så er det måske dig, vi søger til vores Marketing Operations afdeling i København!  
 
Velkommen til et af Europas førende CRM-bureauer   
Hos Wunderman Nordic bliver du en del af et digitalt bureau med speciale i at skabe unikke og effektfulde oplevelser, der styrker og beriger relationen mellem brand og forbruger.    
 
Med en hjerne som et konsulenthus og et hjerte som et bureau arbejder vi med nogle af de største brands inden for sport, mode, FMCG, detailhandel, rejsebranchen samt medicinal- og finanssektoren.    
 
 
Hvordan kommer din hverdag til at se ud?   
Som Campaign Specialist bliver dine opgaver, at:   
 
  • opsætte HTML e-mails i standard templates
  • opsætte workflows og målgruppekriterier
  • udsende kampagner via e-mail og sms
  • rapportere resultater af kampagner   
 
Du vil blive oplært af vores erfarne Campaign Specialister og sat ind i de relevante systemer.    
Stillingen er 37 timer, og arbejdstiden vil ligge fordelt i tidsrummet 9:00-02:00 mandag-fredag.   
 
Spændende? Naturligvis. Udfordrende? Altid   
Som vores nye Marketing Operations Specialist får du 40 søde unge kolleger i vores Marketing Operations-afdeling. Her er en stor rummelighed og plads til udvikling, og du kan glæde dig til at blive ekspert i eksekvering af cross-channel marketing, når du arbejder med internationale kunder som SAS, Air Canada and Adidas. Vi har desuden et tæt samarbejde med Adobe.    
 
Hvad har du med i rygsækken?   
Som person er du proaktiv og god til at fordybe dig i detaljer. Du tænker logisk og struktureret, og du har let ved at lære nye programmer.   
 
Herudover forventer vi, at du:   
  • har erfaring med HTML, digital kommunikation eller CSS  
  • kan skrive og tale dansk og engelsk  
  • har teknisk forståelse og æstetisk sans
  • trives med både rutineprægede samt mere komplekse opgaver   
 
Måske har du en baggrund som multimediedesigner, digital concept developer, web developer eller lignende. Det er en fordel, hvis du har erfaring med Adobe Campaign.    
 
Globalt netværk, nordisk familie   
 
Wunderman Nordic er en del af det globale Wunderman-netværk, der består af 175 kontorer i 60 lande. I Norden er vi stolte over at være EMEA center of excellence for omni-channel marketing og marketing automation.    
 
På vores kontorer i København, Stockholm, Oslo og Helsinki er vi 250+ teknologi-eksperter, data-analytikere, strategiske konsulenter og kreative hjerner fra flere end 30 forskellige lande, der hjælper vores kunder med at inspirere og engagere forbrugere på tværs af fem kontinenter.    
Lyder det som noget for dig?   
Du søger jobbet her ved at uploade CV samt en motiveret ansøgning, hvor du forklarer, hvad der gør dig kvalificeret til stillingen. Ansættelse er snarest, og vi afholder løbende interviews. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Marketing Operations Director, Tilde Plambech på 2921 1217.   
 

Apply here