Økonomiassistent

Tænker du selvstændigt og struktureret? Kunne du tænke dig at arbejde med løn og andre personalesager? Har du lyst til at vokse i din rolle og få mere ansvar hos et af Danmarks førende marketingbureauer? Så er det måske lige præcis dig, vi leder efter! 

Digital frontløber inden for kunderelationer   

Wunderman Nordic er et digitalt bureau med speciale i at skabe unikke og effektive oplevelser, der styrker og beriger relationen mellem brand og forbruger.   

Med en hjerne som et konsulenthus og et hjerte som et bureau arbejder vi med nogle af verdens største brands inden for sport, mode, FMCG, detailhandel, rejsebranchen samt medicinal- og finanssektoren. 

Hvordan kommer din hverdag til at se ud?   

Som en del af vores Finance & Legal-afdeling kommer du til at arbejde med flere forskellige områder inden for økonomi- og personaleadministration. Dine arbejdsopgaver kommer primært til at omfatte:   

  • Løn 
  • Personaleadministration 
  • Assistance og opfølgning på diverse projekter, fx sundhed og pension 
  • Daglige økonomiopgaver 
  • Ad hoc-opgaver   

Hvem kommer du til at arbejde sammen med?  

Som en del af Finance & Legal-afdelingen får du 12 dygtige kollegaer, der brænder for det, de laver. Wunderman Nordic har en uformel og flad struktur med fokus på løbende uddannelse og sparring, så der er rig mulighed for at udvikle dig. Hvis du har mod på det, kan du på sigt overtage dine egne ansvarsområder og projekter. Vi sørger naturligvis for, at du får al den hjælp og støtte, du har brug for.  

Hvad er din baggrund?    

Som person er du udadvendt og robust. Du har et godt humør og en positiv tilgang til dine opgaver. Herudover er du pligtopfyldende og vedholdende, og du trives med en kombination af ad hoc og rutinemæssige opgaver. Du er organiseret og kan lide at arbejde med tal, og så er du god til at skabe struktur og overblik i din hverdag. Med din handlekraftige energi er du ikke bange for at løbe med bolden, samtidig med at du er tilpas i en rolle, hvor du håndterer fortrolige oplysninger. Derudover har du: 

  • min. to års erhvervserfaring – gerne fra en lignende stilling i en økonomi- eller HR-afdeling 
  • relevant uddannelse indenfor økonomi eller personaleadministration
  • gode sprogkundskaber på engelsk i skrift og tale. 

Et globalt netværk, en nordisk familie   

Hos Wunderman Nordic er vi 450+ teknologi-eksperter, data-analytikere, strategiske konsulenter, operationelle eksperter og kreative hjerner fra 40+ lande, der hjælper vores kunder med at inspirere og engagere forbrugere på tværs af fem kontinenter.   

Vi er en del af det globale Wunderman Thompson netværk med 20.000 kollegaer fordelt i 70 lande og er stolte af at være Global Centre of Excellence for personaliserede brugeroplevelser og marketing automation.   

Apply here