Loyalitetsprogrammer og kundeklubber
Gennem årene har vi udviklet, implementeret og driftet nogle af de mest succesfulde loyalitetsprogrammer og kundeklubber. Og når det gøres rigtigt, kan det være en omkostningseffektiv vej til at styrke relationen mellem dine kunder og din virksomhed.
Ikke for alle
Lad det være sagt med det samme. For nogle virksomheder vil det store loyalitetsprogram og den klassiske kundeklub ikke være relevant. Men for andre kan det skabe en fantastisk forretningsmæssig værdi og systematisere den samlede marketing- og salgsindsats over for de eksisterende kunder.
Vær ambitiøs – på det rette niveau
Mange antager, at det er teknologien og tilgængeligheden af data, der sætter begrænsningerne for et loyalitetsprogram. Men vores erfaring siger os, at begrænsningen snarere ligger i organisationens parathed.
For at opnå succes er det derfor kritisk, at vi udvikler en løsning, som hele jeres organisation er klar til at støtte op omkring. Det nytter ikke, at der sidder et hold specialister i virksomheden, som arbejder på livet løs, hvis resten af organisationen ikke er med. Starter vi for ambitiøst, risikerer vi at skuffe kunderne. Og starter vi på et niveau, der er for lavt, risikerer vi at miste forretningsmæssig værdi.
Vi hjælper dig med at prioritere
Hos Wunderman har vi udviklet alt fra enkle løsninger til kundeklubber i verdensklasse. Og uanset om du overvejer at kaste dig ud i et loyalitetsprogram eller allerede er godt i gang, har vi de værktøjer, viden og erfaringer, der kan sikre, at du prioriterer dine ressourcer rigtigt – og får mest muligt ud af investeringen.
Tag fat i os allerede i dag, hvis du vil udforske dine muligheder.
-
- Kompetencer > Direct > Loyalitetsprogrammer og kundeklubber
(+45) 3288 7777
Strandboulevarden 122 4. 2100 København Ø