Social marketing

Social marketing er tidens helt store buzzword. For nogle relevant. For andre spild af tid. Vi har omfattende erfaring med at indsamle og anvende viden for at udvikle indhold, der integrerer direkte med de sociale medier og interagerer med brugerne.

Få viden ud af de sociale medier

Vi anvender markedets bedste værktøjer til at sikre en effektiv og dybdegående overvågning af, hvad der rører sig i de sociale medier. Det være sig i forhold til din virksomhed, dine produkter, din markedsføring og dine konkurrenter. Vi kan anvende denne tilgang som et operationelt værktøj til markedsresearch, men også direkte til at lægge en strategi for, hvordan du skal forholde dig til de sociale medier.

Erfaring der tæller

Vi har gennemført en række projekter for markedsledende virksomheder, hvor vi blandt andet har fået indsigt i, hvordan salg og omtale i de sociale medier korrelerer med hinanden. Denne indsigt har vi igen brugt til at identificere og styrke relationen til de vigtigste meningsdanner på de sociale medier for at booste den positive omtale af virksomhederne og deres produkter.

Direkte involvering

Gennem flere år har vi systematisk arbejdet med at få værdi ud af de sociale medier – også kaldet ”earned media”. Dette har vi gjort ved at skabe synergi til købt medieplads og egne medier som eksempelvis virksomhedernes hjemmesider. Her har vi iagttaget, hvordan vi med den rette strategi, respekt for kontakten og stærk kreativ eksekvering kan få stor værdi ud af de sociale medier. Men vi har ofte også set det modsatte.

En realistisk indstilling

Vi har været med længe nok til ikke bare at lade os forblænde af tidens buzz. Og vi har en kritisk og realistisk distance til de sociale medier. Så hvis du for alt i verden bare vil i gang med at markedsføre ad den vej, er vi nok ikke det rette bureau for dig. Er du omvendt interesseret i af forstå din virksomheds muligheder og begrænsninger i de sociale medier, baseret på viden og en gennemtænkt tilgang, så lad os endelig starte dialogen.

image descriptionPrint image descriptionDel