Altid en god oplevelse med Coca-Cola.
Gennem 10 år har Coca-Cola i Norden sammen med Wunderman fulgt en marketingstrategi, der har været baseret på 2-3 ”mega promotions” om året – og en stærk integration i massemedier og direkte medier. Selv om denne tilgang på mange måder har været en stor succes, ønskede vi at få endnu mere ud af Coca-Colas loyale kunder.
Kampagnens mål
Målet var derfor, at målgruppen, det vil sige alle danskere mellem 15 og 29 år, skulle have en positiv oplevelse og relevant involveringsindgang, når de interagerede med brandet – 365 dage om året.
Ved at bygge, styrke og vedligeholde relationerne hver eneste dag sikrede vi, at forbrugeren aldrig er mere end et par dage væk fra en positiv oplevelse. Og dermed styrkede vi den enkeltes købsintention.
”Coke.dk er vor tids Coca-Cola yo-yo. Det er her, vi starter den relation, som skal vare hele livet…”
Charlotte von Burleigh, MyCoke Director, Coca-Cola Nordic.
Omkostningseffektivt full-year program
I 2007 lancerede vi Coke+ som en revolutionerende og omkostningseffektiv måde for Coca-Cola at opbygge og vedligeholde relationerne til målgruppen på. Det gav en række fordele:
- De eksisterende brugere kan hele tiden aktiveres i nye promotions, fordi deres informationer og profil på sitet bliver gemt. Derfor behøver vi ikke at ”råbe markedet op” hver eneste gang.
- Vi kan løbende tilbyde brugerne kampagner – også uafhængigt af massekommunikation.
- Vi kan bruge de samme kampagnemekanikker og dermed spare udviklingstid.
- Vi kan dække flere forskellige passion points og dermed sikre, at den enkelte bruger altid finder noget relevant.
- Vi behøver ikke at bruge tid og plads i vores massekommunikation på at forklare konkurrenceregler. Bare indtast koden – så er der præmier at hente på Coke.dk.
Resultater
- Der bliver i gennemsnit indtastet en ny kode hvert 12. sekund.
- Mere end 50 % af medlemmerne siger, at programmer har øget deres køb af Coca-Cola-produkter.
- Coca-Colas salg steg i 2007 til index 112 i forhold til 2006. I relation til Coca-Colas enorme volumen er dette et historisk resultat.
- Programmet har bidraget til en stigning i særplaceringer i butikkerne.
- Programmet har over 10 måneder involveret målgruppen i mere end 11.700.000 minutter – alene på Coke.dk.
(+45) 3288 7777
Strandboulevarden 122 4. 2100 København Ø